Kærlighedserklæring

Nogle gange elsker du bare en anden så højt, at det er svært at udtrykke. Det kan være dit livs kærlighed, det kan være dit barn, eller det kan være en nær ven, som du håber, vil være en del af dit liv for evigt. Så er en kærlighedserklæring til ham eller hende på sin plads. Men hvordan gør du det? Læs med her på siden, og find inspiration.

Hvordan du sender eller giver en kærlighedserklæring, afhænger naturligvis af, hvilken relation du har til vedkommende – om det er din kæreste, et familiemedlem eller en ven. Altså om det skal være romantisk, familiært eller venskabeligt.

Pink hjerte med kærlighedserklæring

Sådan kan du give en kærlighedserklæring til hende eller ham, du elsker eller holder af

Der findes flere måder at fortælle din kæreste eller ægtefælle, at du elsker ham eller hende på. Eller fortælle din datter eller bror, at du sætter stor pris på hende eller ham.

  • Skriv det: Skriv et brev eller en sms, og fortæl vedkommende, at du elsker/holder meget af ham eller hende. Skriv hvad det er du elsker/sætter pris på ved vedkommende. Lav et digt – eller snup et fra nettet, der passer på jeres forhold og dine følelser. Eller skriv et lille, sødt citat – ”din kærlighed er som at spise suppe med en gaffel, jeg kan aldrig få nok.”
  • Fortæl det: De ting som er beskrevet herover, kan du også fortælle ham eller hende. Er det din kæreste, du vil give en kærlighedserklæring, så kig ham eller hende dybt i øjnene, imens du fortæller det, eller hvisk det i din kærestes øre. Mens du måske nusser ham eller hende blidt i nakken, på armen eller lignende.
  • Giv en gave uden grund: Det kan være vedkommendes yndlingsslik, noget han eller hun samler på eller har brug for. Det kan også være at gøre noget for vedkommende, som f.eks. at slå græsset, gøre rent eller servere morgenmad for ham eller hende, uden at det var aftalt. En gave eller tjeneste i utide kan være en stor kærlighedserklæring.
  • Kram og kys: Et kram eller et kys i forbifarten – eller bare en lille berøring eller et kærligt blik – kan også være en kærlighedserklæring. Om du skal gøre det ene eller det andet, afhænger selvfølgelig igen af, om det er dit livs kærlighed, et familiemedlem eller en ven.
  • Giv noget af dig selv: Gør noget, du normalt ikke gider gøre. At gøre noget for andre bare for deres skyld, er en stor kærlighedserklæring. Gider du f.eks. normalt ikke at gå tur i skoven, så gør det for hans eller hendes skyld. Eller gider du normalt ikke se et eller andet program i tv, som han eller hun elsker, så gør det alligevel. Og deltag aktivt og interesseret uden surmuleri.

Husk det vigtigste, når du giver en kærlighedserklæring

Husk, at den mest vigtige del, når du giver en kærlighedserklæring til ham eller hende, du elsker eller holder af, er at være ærlig om dine følelser. Den bedste kærlighedserklæring er den, som kommer uventet og lige fra hjertet af.

Det gør ikke noget, du har forberedt dig. Så længe du ikke har pyntet på sandheden eller digtet nogle af tingene fordi, du tror, at dette eller hint vil sætte dig i et bedre lys. Tænk på, at størstedelen af ordet ’kærlighed’ er ’ærlighed’.

Giv en kærlighedserklæring med blomster – Se udvalget her!

Selvom det måske lyder fortærsket, så kan du også sige det med blomster. Der er intet, der signalerer kærlighed så godt som at give en buket blomster – eller sende en buket blomster – helt uden grund anden end den, at du elsker eller holder meget af vedkommende.

Find de blomster, du vil bruge til at give dit budskab med i udvalget herunder, og få den leveret til en, du har kær.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Test din viden om Afrika og vær med i lodtrækningen om et gavekort til Salling Group på 1.500 kr.
Start quiz her!